Foredrag & arrangementer

Jeg tager gerne rundt i landet og holder foredrag om mit forfatterskab -  Opflasket med drab!

Mit foredrag tager afsæt i Rebekka Holm-serien. Hvordan får jeg inspirationen til mine plots, hvordan føles det konstant at kunne se det uhyggelige i det hyggelige, og hvordan samarbejder jeg med politi og retsmediciner.

Skriveprocessen – hvordan kommer historien ned på papiret og får sit eget liv. Seriebøger – hvordan udvikles hovedkarakteren så den bliver ved med at være interessant – at skrive om og at læse om.

Derudover fortæller jeg også min personlige historie – at være opflasket med drab! Om fascinationen af drabets psykologi, og om barndommen som blandt andet foregik i Bispebjerg Hospitals underjordiske gange, hvor jeg i seksårs fødselsdagsgave fik et ægte skalpelsæt.

På grund af Coronavirussen er mine arrangementer i foråret og også et par enkelte i efteråret 2020 aflyst, men kontakt mig endelig for booking.

 

© 2020 Julie Hastrup